Køge Ås er et eventyrligt bakkeområde, med gode farvesammensætninger

Efterårsvejret handler (groft sagt) om positiv indstilling, og det rigtige overtøj. Gummistøvler og en tyk varm sweater under jakken var vi begge iført, da Christina og jeg cyklede mod Køge Ås for et par dage siden. 

”Autumn is a second spring when
every leaf is a flower.”

– sagde Christina, da vi parkerede vores cykler, op af det største træ ved indgangen til skoven.  

Hun har fuldstændig ret. Skovbunden var fyldt op med ”blomster” i de smukkeste gule-orange-røde nuancer. Det var så smukt. Vi begyndte straks, at samle flere af bladene op til blomsterbuketter.  

Christina kender skoven ud og ind, hun er én af de personer der formår, at bruge og opholde sig i Danmarks smukkeste områder året rundt. Det er helt fantastisk, efter min mening. En skovtur gør så meget godt for sjælen. Frisk luft, oplevelser og en gennemgående ro, der fylder kroppen med overskud. Vores skovtur varede 2-3 timer, og derefter smed vi os på sofaen med en kop varm lakrids the.  

Køge Ås er et eventyrligt bakkeområde, med gode farvesammensætninger

Køge Ås er et specielt sted, sådan lidt eventyrs inspireret. Skovens åbning starter med en stor gammel allé, med gamle træer på hver side af vejen, der er  samlet foroven, som danner denne smukke indgang. Forenden ligger en stor gammel gård kaldet ”Gammel Køgegård”. Gården ser helt fantastisk fortryllende ud. Et stykke derfra er Grundvig begravet, på en skovkirkegård, der ligger oppe på en bakketop, som Grundvig i øvrigt selv indviede længe før 1900-tallet.  

Køge Ås ligger 1-2 km fra Køge centrum, der helt sikkert er et besøg værd, efter min mening – hele året rundt.   

Køge Ås er et eventyrligt bakkeområde, med gode farvesammensætninger

Inspiration:

Hvis du vil i naturstemning, så kan du evt. tjekke min venindes side ud på Instagram HER – mange af hendes overskønne naturbilleder stammer fra Køge Ås omegn, så kan du måske blive inspireret til selv at komme af sted.

Vi elsker efteråret 🌿🍂

 

Ingen beskeder endnu

LÆG EN KOMMENTAR

Rolig, din mail bliver ikke offentlig